Målløse Villa, "long ball United" og formsvage Gerrard. Premier League-ekspert Jesper Møgelby gør status efter de første 25 runder i den bedste engelske række. Og så kommer han selvfølgelig også med et bud på vindere, nedrykkere, og hvad du skal spille for at finde værdi.
Der er spillet nøjagtig 25 kampe i dette års Premier League, og denne milepæl fortjener en status.
For 25 kampe er samtidigt nok til (varsomt) at konkludere lidt på sæsonen indtil nu. Imidlertid vil det ikke være de mere åbenlyse tendenser, såsom at Cesc Fabregas har været et godt indkøb, og at Leicester ligner et nedrykkerhold etc. Jeg vil i stedet forsøge at sætte spot på de lidt mere pudsige tendenser, som jeg har samlet op undervejs, og som måske kan interessere - eller endda overraske dig, kære læser.
Villas vanvittige måltørke
Den første er Aston Villa’s vanvittige måltørke. Holdet, der sidste år scorede 1 mål/kamp, har i denne sæson et scoringsgennemsnit på 0,48! Af de 12 mål, som de har scoret i alt, blev 3 af dem scoret alene i august, og Paul Lamberts mandskab var målløse i både oktober og januar. Ganske enkelt en imponerende præstation af én af Englands mest succesfulde og traditionsrige klubber.
"Long ball United"
Så er der ”long ball United”, som West Ham’s Sam Allardyce udtrykte det, da hans hold spillede 1-1 imod Manchester United i starten af februar. Begrebet fik en del spalteplads, og flere var interesserede i, om Allardyce havde en pointe – har Englands mest succesfulde klub fået en spillestil, der beror på lange bolde op til angriberne (eller Fellaini)?
Lad os starte med antallet af lange bolde (og blot til info: jeg lader definitionen af ”lange bolde” være ubeskrevet i denne artikel): Her ligger United faktisk som nr. 1 i ligaen med 78,4 lange bolde/kamp (kilde: sportsanalysefirmaet Optasports.com). Betragter man altså dette tal alene, har Allardyce uden tvivl en særdeles god pointe.
Imidlertid bør det nævnes, at United er det hold, der har næstflest afleveringer overhovedet (kun overgået af City). Så hvis man kigger på andelen af lange bolde, ligger de på en 13. plads (i øvrigt ligger West Ham på en 5. plads).
Læs også denne: Striden om de lange bolde
Last minute Tottenham
En anden pudsig tendens fra sæsonens første 25 kampe er Tottenhams "last minute goals". Holdet, der startede ret håbløst ud, fik for alvor fat i november måned, hvor en række af 2-1 sejre begyndte at tikke ind (6 kampe i november/december endte med cifrene 2-1 i Tottenham’s favør). I alt har holdet vundet 12 point i de sidste 5 minutter af ordinær tid – dobbelt så mange som nr. 2 i denne kategori! I den forbindelse er det også fra et rødt-og-hvidt-farvet perspektiv værd at nævne, at en vis hr. Eriksen har sin store andel i de sejre.
Men noget tyder altså på, at manager Pochettinos forsæson med to træningspas om dagen (noget, der dengang blev kritiseret) har givet et betydeligt afkast fra midten af sæsonen og frem.
Flade indskiftere
En fjerde interessant observation er, at indskiftere ikke ser ud til at have den samme effekt i denne sæson som i sidste. Sidste år var andelen af målscorere fra indskiftere på 12,2%, mens den i år ligger på 9,7%. Hvorvidt der blot er tale om varians, må vi vente at se.
Formsvare Gerrard
Denne sæsons Premier League har – ikke overraskende – også budt på succeser og fiaskoer på individuelt plan. En bemærkelsesværdig opgørelse fra whoscored.com (der får deres data fra Optasports.com) viser, at Steven Gerrard er den spiller, der har haft det største formdyk fra sidste sæson til denne. Helt præcist er han gået fra en gennemsnitsscore på 7,77 (på en 0-10 skala) sidste år til 6,96 i år, hvilket er en forskel på 0,81.
Han følges af Arsenals midtbanedynamo Aaron Ramsey, Aston Villas store angriber Christian Benteke, Arsenals målmand Wojciech Szczesny samt Everton’s rekordindkøb Romelu Lukaku.
Selvom man altid skal være varsom med udelukkende at konkludere ud fra data, er Whoscored’s gennemsnitsscore over tid ganske brugbar og retvisende. Således finder jeg heller ikke nedenstående liste helt ved siden af; alle fem spillere var store profiler sidste år, mens de i år kun har en mindre betydning for deres respektive klubber.
Kilde: whoscored.com og optasports.com
Bud på top 4
Lad det være sagt med det samme (og dette kommer næppe som nogen stor overraskelse): Chelsea løber med titlen. Medmindre de bliver ramt af en storm af skader eller begynder at spille som imod Bradford i FA Cuppen, er de kæmpe favoritter. De er pt. 7 point foran, og de har uden sammenligning det nemmeste kampprogram tilbage blandt de øverstrangerende hold. De har én svær udebanekamp tilbage, og det er imod Arsenal – et hold, som de plejer at have godt styr på.
Manchester City ligner også et sikkert bud på en 2’er, men derefter begynder det at blive kompliceret. Manchester United, Southampton, Arsenal, Tottenham og Liverpool ligger med kun 5 points forskel på de næste pladser, og det er utrolig svært at sige, hvem der ender hvor. Imidlertid mener jeg, at Arsenal og Manchester United er favoritter til at tage nr. 3 og 4 (rækkefølgen er jeg dog mindre sikker på).
Arsenal, fordi de er begyndt at ramme form, og har fået vigtige spillere tilbage, og United, fordi de både har Tottenham og Arsenal hjemme på Old Trafford, og fordi Louis Van Gaal har en god statistik imod de bedste hold.
Southampton har ikke bredden til at fortsætte, Tottenham har – på trods af god kondition – haft mere end normal held med flere af deres sejre (særligt på udebane). Liverpool har endnu et lille hul til United plus at de også har Europa League at kæmpe med. Og så har de Southampton, United, Arsenal og Chelsea på udebane i de resterende 13 kampe.
Bud på nedrykkerne
Der er, som jeg ser det, to oplagte nedrykkere: Leicester (nuværende bundprop med 17 point) og Burnley (nuværende næstsidst med 21 point). Leicester har hverken haft heldet eller evnerne, og de har tabt stort set alle deres jævnbyrdige opgør. Jovist, de har virkelig formået ikke at blive prügelknabe og har kun tabt med max 2 mål igennem hele sæsonen, men jeg synes ikke, at deres spillere har niveauet. De mangler mål på holdet (Ullua har scoret 7, men derudover er der ingen, der har scoret mere end 3 gange), og deres midtbane er for mig at se langt under Premier League-niveau.
Burnley har virkelig kæmpet en brav kamp og ofte gjort det godt i kampene, men de har bare ikke niveauet. Derudover går de ind i en rædselsperiode imod følgende modstandere (og hold nu fast) de næste 8 kampe: Chelsea, Swansea, Liverpool, Manchester City, Southampton, Tottenham, Arsenal og Everton. Når denne stime er overstået, er jeg bange for, at holdet er knækket og muligvis ligger sidst i tabellen.
Den tredje og sidste nedrykker er til gengæld svær. Jeg tror ikke, at det bliver Aston Villa, selvom de ligger der nu – de har ganske enkelt et for godt hold, og mon ikke den nye manager Tim Sherwood kan få dem til at score mål igen. Det kunne også blive Hull City, men de har Burnley, QPR og Sunderland på hjemmebane, og det giver dem en fordel i deres direkte konkurrence imod de andre bundhold.
Sunderland er ikke til at blive kloge på. De har spillet 12 kampe uafgjort – mere end noget andet mandskab – og de har kun vundet 2 gange på Stadium of Light. Deres 8-0 nederlag til Southampton var rystende ringe, og det er ikke til at se, om de reelt kæmper om det samme. Imidlertid har de nogle gode spillere på hele banen, og mon ikke de alligevel holder sig oven vande – jeg tror det.
Det leder mig derfor naturligt hen til QPR, som i skrivende stund ligger lige over stregen på en 17. plads. På papiret et godt hold med masser af Premier League-rutine og en hjemmebane, der frygtes af de fleste. Men: Elleve nederlag på udebane og kun én sejr – hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg ved godt, at sejren netop er kommet i sidste runde efter fyringen af Harry Redknapp, men jeg har svært ved at se Chris Ramsey, der ikke har nogen manager-erfaring i Premier League, vende det hele på hovedet. Statistikken er imidlertid imod min vurdering, for så vidt jeg ved, er det ikke sket i et utal af år, at de tre oprykkere alle er rykket ned sæsonen efter – så mon ikke min spådom bliver gjort til skamme?
Spil under - og på "hunden"
Til sidst vil jeg forsøge at komme med et par generelle observationer, der har været brugbare i forbindelse med mine spil i indeværende sæson. De fleste sæsoner har nogle tendenser, der stikker ud (årsagssammenhængene vil jeg dog ikke komme ind på), og denne sæson har ikke været anderledes i dén henseende.
Først og fremmest har topholdene generelt haft sværere ved at score på udebane. Tabellen afslører, at kun Chelsea og Manchester City har scoret mere end 19 udebanemål – hhv. 29 og 30 mål. Liverpool, Manchester United og Arsenal, der sidste år scorede hhv. 48, 35 og 32 udebanemål er pt. på 15, 19 og 16. Der er selvfølgelig kampe tilbage på programmet, men det ser ikke ud til, at de kommer op i nærheden af de tal (hvis man forlænger det nuværende gennemsnit). Denne trend taler for, at der har været værdi at hente i underspil – særligt når de bedste hold har spillet.
En anden observation, og det relaterer sig til den første, er, at der har været signifikant færre storsejre – her defineret på sejre med 3+ mål. I de første 25 kampe i år har der været 25 sejre med 3+ mål, mens der i samme periode sidste år var hele 37 sejre med 3+ mål. Denne tendens kan betyde, at modstanden fra både midter- og bundhold er hårdere i år, og det har talt for handicap-spil på ”underdogs”. Samtidigt har det talt for sejre på ”kun” 1 eller 2 mål – spil som jeg personligt har lagt mig meget op af i løbet af sæsonen.
En tredje og sidste observation er, at der har været voldsomt mange uafgjorte opgør. I sidste sæson var andelen af uafgjorte resultater 20,5%, mens dette tal i år er på hele 28%. Det tyder igen på mange jævnbyrde opgør, hvor der har været penge at hente i at spille et rent X.
